75 ledere var samlet til seminar i Djøf om, hvordan vores nye etiske strategi- og ledelsestilgang True Storytelling kan skabe etiske og bæredygtige organisationer, kommuner og regioner fx ved at implementere FN´s mål. True Storytelling er udviklet af den amerikanske professor David Boje og Jens Larsen og Lena Bruun fra Old friends Industries. På seminaret diskuterede David Boje, Jens Larsen og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg True Storytelling og vigtigheden af, at arbejde med økonomisk, menneskelig og ressourcemæssig bæredygtighed, hvis vi skal være her i fremtiden og være attraktiv for medarbejdere.


Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg henter inspiration i vores etiske udviklingsmetode True Storytelling
Det sker i forbindelse med, at han bliver spurgt om at nævne inspirationskilder. Her nævner Jens Henrik Højbjerg professor i storytelling David Boje, som han har mødt gennem Old Friends Industries og udviklingsmetoden true storytelling, som vi har udviklet med David Boje. Højbjerg er en markant leder, der heller ikke er bange for at nævne vigtigtheden af at læse skønlitteratur og se på kunst som væsentlig inspiration til jobbet som leder


Nyt projekt med Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Danske Kunstakademi
Hvordan håndterer vi fremtidens udfordringer for de danske kulturinstitutioner uden at gå på kompromis med institutionernes værdier og kerneydelser? Det er omdrejningspunktet for et nyt projekt mellem Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Danske Kunstakademi, som Old Friends Industries skal facilitere i 2018.


Vores bog om True Storytelling udgives på det førende engelske forlag Routledge
Arbejdet med vores bog True Storytelling, om at skabe etiske og bæredygtige forandringer, udkommer senere på året på verdens største akademiske forlag inden for business og kommunikation det engelske forlag Routledge. Forfatter bag er Jens Larsen og Lena Bruun fra Old Friends Industries og den amerikanske pioner og professor i storytelling David Boje, der bl.a. har været tilknyttet UCLA i Californien. Vi glæder os til at fortælle mere om bogen og komme ud og diskutere bogens 7 principper, der fungerer som en stemmegaffel i strategi og kommunikationsarbejde på alle niveaer.


Verden og organisationer har brug for etisk storytelling
I en verden, der er kompleks, præget af spin,fake news og ofte kortsigtede løsninger, har vi brug for etisk eller true storytelling som et kompas, der kan hjælpe os med at skabe ejerskab til bæredygtige forandringer.
Med afsæt i den amerikanske professor i storytelling David Bojes mange års forskning i storytelling og samtaler med ledere, har Boje sammen med Lena Bruun og Jens Larsen fra Old Friends Industries udviklet den etiske storytelling og strategimetode true storytelling. Den består af 7 principper, som ledere o.a. kan benytte i arbejdet med at udvikle og implementere forandringer på alle niveauer i organisationer og samfundet.
Principperne er: 1. Indsatsen skal være sand. 2. Der skal skabes rum til andres fortællinger. 3. Klart plot, der hjælper med at prioritere. 4. Timing. 5. Fortællinger skal hjælpes på vej. 6. Skab scenografier. 7. Reflekter og tænk helhedsorienteret.


Udvikling af Vendsyssel gennem netværk og projekter
Old Friends Industries har i tæt samarbejde med JJKompetence i 5 år arbejdet på at skabe vækst i Vendsyssel i Nordjylland ved at styrke unges overgange til arbejde og uddannelse og styrke netværket på tværs af efterskoler, virksomheder, kommuner, uddannelser o.a. Den 19. juni præsenteres 5 nye projekter, der over de næste 5 år skal styrke det nordjyske.

c6613a0b-f235-4285-8853-65ef5ee325aa-original
True Storytellling-projekt med skoleledere i Hjørring Kommune
Old Friends Industries hjælper skoleledere i Hjørring Kommune med at implementere en ambitiøs pædagogisk indsats, professionelle læringsfællesskaber, der skal styrke trivsel og læring for elever og medarbejdere i kommunen. Det er det første store projekt, hvor vi arbejder med forskningskonceptet True Storytelling.

KonferenceMetteArtefaktKonf
3 dags lederkonference for 130 Efterskoleforstandere

130 efterskoleforstandere og ledere fra de danske efterskoler var samlet på Sørup Herregaard til en anderledes lederkonference. Old Friends Industries var valgt til udvikle konferencen i samarbejde med planlægningsgruppen. Temaerne var venskab, motivation og handlekraft. Processer var vægtet i stedet for passiv lytning. Deltagerne udviklede bl.a. venskabsmonologer med teaterdirektør Mette Wolf fra Nørrebro Teater og reflekterede over, hvordan venskab som værdi kan bruges i lederskabet. Lederne udviklede prototyper på strategier med afsæt i artefakter og storytelling; undersøgte, hvordan de kunne hente inspiration fra deres personlige helte og hørte oplæg om handlekraft; hvordan man motiverer unge og new nordic leadership. Tak for engagementet!

AAEAAQAAAAAAAAhTAAAAJDVmOGRiOTMyLWQzYzQtNGVhNS1hYTZhLTdjMTYyYzUzOWVmMg
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, tidligere kommunaldirektør Claus Juhl fra Struensee & Co og Malene Møller Ruszkai fra Teknik og Miljø i Københavns Kommune og Jens Larsen fra Old Friends Industries var oplægsholdere på det årlige møde for “JUC netværk for offentlig ret, kommunal ret og forvaltningsret” på Axelborg i København. Der var samlet juridske chefer o.a. fra staten og kommuner. Vores oplæg handlede om, hvordan man gennem True Storytelling, der rummer medarbejdernes fortællinger, og fokus på kerneydelsen kan skabe passion og effektivitet sideløbende med målstyring og besparelser.

LAimage (2)

Storytelling-værktøj til forandringsprocesser
Strategiudvikling, fusioner, innovation og ledercoaching. Material Story Lab eller Objekt Teater er en storytelling-metode, som giver nye perspektiver på udviklingsarbejdet og som Old Friends arbejder med.  Her i Los Angeles til Storytelling Konference:  Mike Bonifier fra BigStoryBizz og Disney, forsker Anete Strand fra Aalborg Universitet, der har udviklet værktøjet,  Scott Fischer, professor ved School of Cinema på University of Southern California og Jens Larsen fra Old Friends Industries.